Indretningshjælp
Hvor skal "skabet" stå og hvilket "skab" skal det være?
Typisk er der mange overvejelser forbundet med et møbelkøb.
Man kan naturligvis vælge den samme løsning og det samme materiale man har haft tidligere - da ved I det fungerer og ser pænt ud. Forudsigeligt og trygt. Men har I lyst til forandring, store som små, da tøv ikke med at booke mig til at møde hos Kollund Møbler eller hjemme hos Jer.
Det er af stor vigtighed for mig at jeres indretning fremstår gennemtænkt og med fokus på detaljerne for at helhedsindtrykket i indretningen hænger sammen. Der skal være den såkaldte "røde tråd" og de forskellige funktioner skal også fungere. Ud over det funktionelle skal indretningen naturligvis også se flot og indbydende ud.
Jeg hjælper jer meget gerne og mulighederne er som følgende:
- Kom uopfordret ind i butikken (onsdag er fast dag, de to andre dage kan variere fra uge til uge)
- Book en tid til besøg i butikken på 73427719 eller på mail ng@kollund.dk
- Har I brug for et hjemmebesøg, book mig ligeledes på 73421119 eller ng@kollund.dk
Jeg har arbejdet som selvstændig indretningsarkitekt igennem 10 år og har nu valgt at indgå "ægteskab" med Kollund Møbler. 3 dage om ugen er jeg hos Kollund Møbler og 2-3 dage om ugen arbejder jeg i mit eget firma.
Kollund Møbler er på ingen måde fremmed for mig. For det første har jeg arbejdet her tidligere, for det andet har jeg henvist et hav af kunder til huset.Grunden til at jeg sagde ja tak til at samarbejde med Kollund Møbler er:
- At jeg har de bedste forudsætninger for at hjælpe mine indretningskunder med et stort udvalg af møbler og tilbehør, gode leverandørkontakter (vi har naturligvis meget mere end det I fysisk ser).
- At jeg er omgivet af de skønneste, dygtigste og mest hjælpsomme kolleger. At vi kan sparre hinanden og evt. som team finde frem til det rigtige for Jer.
- At der hersker en god ånd/stemning i huset. Vi vil så gerne have at du føler dig hjemme og velkommen. At I bruger os og trækker på vores (tilsammen) store viden og ønske om at finde den bedste løsning for jer.
Glæder mig til at arbejde for og med jer.

